Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. Gennem sund og nærende kost, sikrer vi at børnene har energi til at vokse og gro, lege og lære. Måltiderne er også forbundet med en masse sociale aspekter, hvor børnene oplever, at de er en del af fællesskab. Ved måltiderne snakker vi om det vi spiser, smage, struktur, farver og meget andet. Vi oplever at børnene tør smage flere nye ting, når de prøver det sammen med vennerne og den kendte trygge voksne. Vi har mange madmodige børn i Stjernehuset. 

I Stjernehuset har vi madordning, som leveres af fru Hansens kælder.

Læs om Fru Hansen kælder her.

Der er valg til frokostordning hvert andet år.

Du kan læse mere om Egedal Kommunes retningslinjer for valg af frokostordning her.

Desuden har vi to mellemmåltider, formiddag og eftermiddag. Formiddag tilbydes børnene brød og vand og om eftermiddagen brød, frugt og vand. For de ældste børn serveres mellemmåltider som café, hvor maden er et tilbud. Vi forsøger ikke at afbryde børnene for mange gange i løbet af en dag. Og derfor er det okay liiiiige at skulle lege færdig, inden man er klar til en bid brød. Børnene opfordres til at komme og spise og langt de fleste børn gennemfører også måltidet.