Vi lægger vægt på den daglige kontakt med forældrene, og vi synliggør og informerer forældre om barnets hverdag i det daglige møde og på Aula.
Vi har et opstartsmøde med forældre, inden barnet starter i institutionen, hvor der tales om barnets fødsel og tiden sammen med mor og far. Der forventningsafstemmes mellem forældre og institution. Der bliver afholdt et opfølgningsmøde cirka 3 måneder efter opstart.
Barnet er et fælles ansvar mellem forældre og institution. Vi er åbne over for forældres input og vil gerne bruge deres kompetencer.
Vi bruger trivselsskemaer som et arbejdsredskab og til dialog med forældrene.
De udfyldes 2 gange årligt og forældrene inviteres til samtale efter behov dog minimum en gang om året.
Forældrene inddrages i planlægningen af arrangementer og traditioner i institutionen, eksempelvis sommerfester, motionsdag, arbejdsdag, med mere.